fbpx

Reservedels- og tilbehørsrådgiver

til SØLVSTEN Viborg

Brænder du for reservedele og tilbehør til biler? Er du struktureret og klar til nye udfordringer med nogle af markedets stærkeste bilmærker?

Så er det måske dig, vi leder efter som Reservedels- og tilbehørsrådgiver hos SØLVSTEN i Viborg.

Hos SØLVSTEN Viborg er vi autoriseret forhandler af Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA. Og med en stor kundekreds i det midtjyske tilbyder vi en spændende og udfordrende arbejdsdag i et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med stærke bilmærker og dedikerede kollegaer.

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Sammen med det øvrige reservedelsteam har du medansvar for den daglige drift af lageret. Du skal motiveres af at levere god kunderådgivning og -service, når du ekspederer husets mange kunder og kollegaer.

Du vil indgå i et team med en positiv og humoristisk tilgang, hvis primære opgaver består af:

  • Salg og rådgivning af reservedele og tilbehør fysisk i forretningen, på telefon samt digitalt
  • Forpluk af reservedele og ekspedition af kollegaer i huset
  • Håndtering af varebestilling og modtagelse
  • Behovsafdækning af reservedels- og tilbehørs behov med øvrige afdelinger

Øvrige opgaver kan naturligvis også forekomme, men vi forventer, at vores høje serviceniveau prioriteres højt.

Faglige og personlige kvalifikationer

Du kan dokumentere erfaring og resultater fra en lignende stilling i bilbranchen – gerne fra vores mærker, Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT eller CUPRA. Alternativt har du en anden relevant uddannelse. Du har dog erfaring fra bilbranchen med fokus på eftermarkedet.

Du formår at holde overblikket og levere god kundeservice selv, når det går stærkt.

I din opgaveløsning er du kvalitetsbevidst og struktureret. Du trives med at have en bred kontaktflade og levere en god service både til kunder og kollegaer internt i huset. Det er vigtigt, at du har den rette holdånd, der bidrager til samarbejdet og til effektiv drift for afdelingen og hele eftermarkedet.

 

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende arbejdsdag i et uformelt og professionelt arbejdsmiljø. Vi har et godt socialt sammenhold på tværs af afdelinger og har flere årlige sociale arrangementer.

Lønpakken forhandles individuelt på et attraktivt niveau iht. dine kvalifikationer.

Du tilbydes hertil muligheden for personlig og faglig udvikling i en topmoderne bilforretning med optimale rammer for at skabe de bedste kundeoplevelser.

Stillingen er på fuld tid, og det forventes, at du i travle perioder er indstillet på at yde ekstra.

Ansøg stillingen

8 + 15 =

Eller send din ansøgning samt CV til lesor@soelvsten.dk, mærk stillingen ‘Reservedels- og tilbehørsrådgiver’.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og/eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Leo Sørensen på tlf. 8929 2041, eller mail lesor@soelvsten.dk

Bemærk at vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og derfor afholder samtaler løbende. Stillingen lukkes derfor, når vi har fundet den rette kandidat. Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillinger hos os.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Reservedelschef Leo Sørensen på tlf. 89 29 20 41 eller mail lesor@soelvsten.dk

Om SØLVSTEN

SØLVSTEN er autoriseret forhandler og servicepartner af landets stærkeste bilbrands: Volkswagen Person- og Erhvervsbiler, Škoda, SEAT, CUPRA og Audi Service.

Med forretninger i Viborg og Skive råder vi over topmoderne og indbydende biludstillinger med et bredt produktsortiment, højeffektive værkstedsfaciliteter med alt i avanceret værktøj, måle- og opretningsudstyr samt eget dæk- og klargøringscenter med alt i bilplejeprodukter og -tilbehør.

Virksomheden servicerer en omfattende kundekreds i hele det midtjyske område, herunder såvel private som offentlige virksomheder. Vi har, lever og brænder for at levere bilbranchens højeste kvalitet og kundetilfredshed.

Koncernen beskæftiger omkring 100 engagerede og dygtige medarbejdere, og opførte i 2018 et splinternyt domicil på Lundborgvej i Viborg, som er et af landets mest avancerede bilhuse og hermed forberedt til fremtiden.

Læs mere om SØLVSTEN

Volkswagen logo; VW
Audi, Audi service, Audi Servicepartner, Audi Viborg
skoda, Skoda viborg, Skoda forhandler
seat, seat forhandler, seat viborg
cupra, cupra forhandler, cupra viborg